Kropsterapi og

Familievejledning

naturlighed 

tryghed 

helhed

Krop og Samspil

Jeg hedder Heidi Smith, er 45 år og er uddannet Kropsterapeut og Marte Meo terapeut - Familievejleder.

Oprindeligt er jeg uddannet pædagog.

Som kropsterapeut møder jeg både voksne, unge og børn. Her er jeg altid opmærksom på de forskellige tilgange der er brug for.

I mit arbejde som familievejleder, henvender jeg mig hovedsageligt til forældre eller familier med børn i alderen 0-8 år.

Læs mere om mig og min baggrund her


På hjemmesiden kan du finde mere dybdegående info om de behandlinger, vejledninger og forløb jeg tilbyder.

KROP står for alt det der ligger inden for min kropsterapeutiske uddannelse.

SAMSPIL leder særligt hen til de familievejlednings-forløb jeg tilbyder gennem mit virke, som Marte Meo terapeut.

Her er netop samspillet omdrejningspunktet.
 

KROP og SAMSPIL er samtidig udadskillelige.

I KROPSTERAPI kommer vi omkring samspillet mellem krop, sind, oplevelser, mønstre og relationer.

I FAMILIEVEJLEDNING har kropssprog, udtryk og grundlæggende erfaringer betydning for samspillet med vores børn.


Nedenfor finder du en oversigt med billeder, hvorfra du kan klikke videre ind i gennem min hjemmeside.

Du kan finde flere sider i fanerne øverst i hovedmenuen.

Du er altid velkommen til at kontakte mig ganske uforpligtende ved spørgsmål eller afklaring.

  

Kropsterapi

Familievejledning

Kropsterapeutiske behandlinger


KROPSTERAPI

Kropsterapi er en blanding af bevægelse, berøring, tryk på centrale områder og punkter i kroppen, zoneterapi og pulseringer. Alt sammen anerkendte metoder til at løsne, forløse, genopdage, frigøre og få fat på det der opleves låst, spændt, lukket, ømt, stift, ubehageligt.

KROPPEN HUSKER

I kropsterapi arbejder vi med både fysiske og psykiske belastninger.
Det vi oplever fysisk, kan sætte sig som en psykisk belastning og omvendt, kan det der udfordrer os psykisk, sætte sig som fysiske belastninger.
Oplevelser, livstemaer, relationer, stress osv. sætter sig helt naturligt i vores krop og nervesystem – sådan hænger vi sammen.
Har du svært ved at mærke din krop, er det blevet en vane at overhøre signaler fra kroppen eller savner du at føle mere lethed, gennemstrømning og flow i både krop, åndedræt og sind?


Gennem det du fortæller, udfra det din krop signalerer og

med afsæt i din mentale tilstand, udfolder vi sammen din proces.
Kropsterapi er en samling af effektive tilgange til den fysiske krop og mentale tilstande. 
 

Når du vælger kropsterapeutiske behandlinger, tillader du et element i dit liv, som kan skabe forandring indefra.



Læs mere om Kropsterapi
og

Elementerne i kropsterapeutisk behandling


Marte Meo terapeutisk familievejledning

Jeg har gennem mange år arbejdet med pædagogisk vejledning af personale og familier udfra Marte Meo metoden.
Ofte støder jeg på familier, som over tid har oplevet, at bekymring og magtesløshed omkring eksempelvis:
- for meget konflikt i hverdagen - urolige børn - ængstelige børn - for meget skærm og mindre kontakt etc. kan være temaer der fylder for meget og det kan virke uoverkommelig at finde en værdifuld vej videre fra.

Et Marte Meo forløb bygger på en videobaseret samspilsanalyse og har rod i bl.a. udviklingspsykologien og tilknytningsteorien.
Marte Meo betyder - "ved egen kraft" og er en meget konkret, anderkendende og visuel terapeutisk metode,
hvor vi bygger på de ressourcer der allerede er til stede i jeres samspil.

Jeg hjælper børnefamilier til at finde retning og positive muligheder, når samspillet opleves udfordret, kørt af sporet eller svært overhovedet at mærke.


læs mere om

Hvilke temaer kan jeg/vi få hjælp til? 

Baggrund

Forløb



KROPSTERAPI

Jeg er uddannet Kropsterapeut ved TOTUM Århus.
Jeg har en klinik i TOTUMS lokaler i Østergade, Århus og efter aftale i Åbyhøj, hvor jeg tilbyder kropsterapeutiske behandlinger skræddersyet til dig, det der fylder og det du bærer med dig - bevidst som ubevidst.


TOTUM betyder helhed og netop helheden er meget central for mig igennem kropsterapeutiske behandlinger og forløb.
Jeg er optaget af sammenhængen mellem krop og psyke. En helhed, hvor både samtale, bevægelse og forløsning af det, der kan opleves låst fast - hvad end det er fysisk eller mentalt - vil få mulighed for at flytte sig med dig.


TOTUM kropsterapi er en behandlingsform, hvor man arbejder både med kroppen, psyken og forbindelsen mellem dem.
Undervejs vil der opstå små samtaler og ind imellem, vil der bare være stille, fordi det giver mening. Vi vil altid starte med en kort samtale, hvor vi vil komme kort omkring det der rører sig hos dig lige nu eller over tid.
Du skal ikke føle, at du skal være forberedt eller gennemtænke et helt liv for at dukke op - du skal blot komme lige, som du er.


Krop og psyke - hvordan

Et lager af livet der afspejler vores nuværende tilstand


Din tilstand afspejler sig i kroppen. Hvordan du har det, stress, angst, bekymring, pres o.lign.
Vores oplevelser - små som store - gennem livet lagres delvist og bevidst i vores kognitive erindring. Mere ubevidst og helt naturligt sætter vores liv sig også i kroppen. De glædefyldte, rare og behagelige oplevelser mærker vi eksempelvis som: boblen, kilden, smil, lyst, varme, lethed, bevægelseslyst eller afslappede muskler. Disse registreres også gennem en roligere eller dybere vejrtrækning. Erfaringer eller oplevelser som disse kan for de fleste føles, som mere velkomne og accepteret. De kan også høre til et område af os der grundet traumatiske hændelser føles fjerne eller helt lukket ude - forsvundet - ikke mere noget der bare kommer.

De mere ubehagelige oplevelser, som det at blive chokeret, rystet, skuffet, mobbet, svigtet eller opleve angst, stress, ensomhed, bekymring, frygt, sorg og tab, skam og utryghed kan oftere være erindringer forbundet med svære følelser. Disse mere smertefulde erfaringer lagres i kroppen, som tyngde, tristhed, spændinger, låsthed eller smerter. Vejrtrækning kan her opleves, som mere stakåndet, kort, stram, overfladisk og dermed ikke lindrende og helende.  

Elementerne i behandling:

TOTUM bygger på grundige og effektive tilgange til behandling af det vi mennesker er sammensat af.

Med TOTUM kobles:

  • Traditionel kinesisk medicin, hvor vi arbejder på energibanerne - meridianbanerne. Det er også dette system bl.a. akupunktur og zoneterapi er bygget op over. Meridianbanerne har forbindelse til vores organer. Tryk eller strøg langs meridianbaner og steder, som kan have forløsende effekt og sammenhæng med fysiske eller mentale spændinger.
    F.eks. armen der bliver ved med at være øm, sovende, svag. Benet der bøvler, en hofte der giver daglige gener, ryggen, områder i og omkring maven, brystet.
    Somme tider kan selve stedet være omdrejningspunkt for behandling og med et helheds fokus vil der ofte være sammenhænge med andre områder i kroppen. -
  • Åndedræt, som har stor betydning for kroppens funktion, tilstand og mulighed for heling. Gennem behandlingen vil jeg guide dig til at bruge åndedrættet, som vil have indvirkning på, hvordan din krop samarbejder til at slippe spændinger i kroppen.
    Vejrtrækning afspejler også det liv vi lever og det kan opleves låst, spændt, overfladisk eller anstrengt og svær bare lige at finde ro i, hvis vi ikke har været vant til at arbejde med vejrtrækning.
    Vi starter derfor lige der, hvor du er og med tiden vil dit åndedræt blive mere frit, let og hjælpsomt.
  • Massageteknikker af forskellig art både lette og dybdegående er en del af behandlingen.
  • Pulseringer af hele eller dele af kroppen.
    Fra naturens side har rytme, bevægelse eller at blive vugget en beroligende effekt på vores nervesystem. Pulseringer af kroppen kan være beroligende. Det kan vække og forløse spændinger eller låsninger i båede led og hele krop. Ligeledes kan det frisætte mentale tilstande.

Gennemgående, i en kropsterapeutisk behandling, vil du opleve en veksling mellem aktivering af kroppen og en rolig tilstand af ren afspændning. Denne vekslen mellem aktivering og ro vil være en balance gennem hele behandlingen og en pejling ud fra, hvem du er og hvad netop dit nervesystem har brug for. 

Nogle klienter beskriver det, som en oplevelse af,

"At noget sættes igang - aktiveres i hele mit system"

"Noget sætter fri og giver plads til mere lethed, ro - en balancering" eller
"At komme tilbage "på sporet" igen".
Gennem kropsterapi kan noget inde i dig, både helt fysisk og mentalt, få lov til at falde helt ned, slappe af og finde ro.
Eller omvendt, kan en hengemt handlekraft på områder af dit liv, hvor du har følt dig passiv, påny vækkes mere til live og føles stærkere. 



Broen mellem tilgange

Meridianlære og kinesisk medicin er der mange meninger om - det er ikke synligt for øjet og det synlige, kan vi oftest bedst forholde os til i vores vestlige verden.
For mig giver det rigtig god mening, at vi har vores grundige vestlige medicinske og evidensbaserede videnskab blandet med al den grundige og effektive erfaring og viden, der ligger i andre tilgange, som f.eks. traditionel kinesisk medicin.
Jeg har respekt for alle velafprøvede fagområder, der er sat i verden for at vejlede og hjælpe os til størst mulig sundhed.
Jeg vil altid sende klienter videre, hvis jeg støder på emner, der ikke ligger indenfor mine kompetencer eller som kan være gavnlige at koble med andre fagområder. Jeg sender klienter til lægen, hvis de eller jeg er bekymrede.
Jeg har en del klienter der kobler samtaler hos en psykolog med kropsterapi-sessioner hos mig.


I kropsterapien handler det ikke blot om arbejdet med led, bindevæv og muskler, men samtidig om forståelsen af, hvordan forskellige skavanker, temaer, oplevelser og spændinger har forbindelse til led, bindevæv, muskler og organer.
Ikke mindst, hvordan dette alt sammen har indvirkning på vores fysiske velvære samt følelsesliv og mentale tilstande.


Det væsenlige for mig, i min praksis er, at der kommer et helt menneske ind af min dør. Ikke et skadet knæ, ikke en ryg, ikke et bækkenbund eller ligeså vigtigt - ikke en angst eller en stress, men et HELT menneske med de mange muligheder for sammenhænge du som menneske rummer. Når jeg behandler eksempelvis områder i maven, lænden eller en hofte, så har det betydning lige der og samtidig helt andre steder i hele dit system. Gennem det du fortæller bevidst, det din krop signalerer og udefra din mentale tilstand, udfolder vi sammen det, kropsterapien kan sætte igang og gøre for din proces.

Der findes ikke noget kvikfiks, men der findes rigtig effektive og langvarige virkemidler. Når du vælger kropsterapeutiske behandlinger, tillader du et element i dit liv, som kan skabe forandring indefra hos dig.


Jeg er uddannet Kropsterapeut ved TOTUM Århus.
Jeg har en klinik hos TOTUM, Østergade, Århus og efter aftale i et dejligt lokale i Åbyhøj.

Jeg behandler både voksne, unge og børn. Der vil være forskellige tilgange alt efter, hvilken alder min klient har. I behandlingen af voksne, som har et længere liv med sig, vil jeg gå andre og mere terapeutiske veje end med det lille barn, hvor det eksempelvis kan handle mere om at mærke ro, blive fortrolig med sin vejrtrækning og få en større kropsfornemmelse gennem lidt legende og blid behandling.

Kontakt mig endelig, hvis du bliver nysgerrig eller har mere afklarende spørgsmål.


"Kontakt opstår når man må have det som man har det"


Familievejledning

Marte Meo - Familievejledning

Jeg er uddannet Marte Meo terapeut og tilbyder samspils- og terapiforløb til familier. Forløb kan både foregå fysisk hjemme hos jer eller online, hvis I bor uden for Århus.



Anerkendende og løsningorienteret

Et Marte Meo forløb bygger på en videobaseret samspilsanalyse og har rod i udviklingspsykologien.
Marte Meo betyder - "ved egen kraft" og er en meget konkret, anderkendende og visuel terapeutisk metode, hvor vi bygger på de ressourcer der allerede ér til stede i jeres samspil.



Hvilke temaer

Sommetider kan vi blive ramt af følelsen af, at støde panden mod en mur i vores samspil, opdragelse og hverdag i børnefamilien.

Vi har travlt og vi kan, af mange årsager, opleve nærværet blive distanceret.

  • Måske er det putning og søvnen der er blevet en udfordring.
  • Måske oplever I meget uro hos jeres barn og har svært ved at finde vejen til at regulere og støtte barnet til mere ro og glæde.
  • Måske er det en stor kamp hver morgen, hvor det hele helst bare skal køre på skinner, for at vi kan nå det hele allesammen - tøjet, tandbørstning, nedsmeltninger og konflikter.
  • Måske er I ikke enige, som par og har brug for at være sammen om, at se det hele i et nyt lys underbygget med viden og konkrete videoklip, der rammer netop jeres problemstillinger.
  • Måske fylder iPad og Skærmtid for meget, men I ved ikke, hvor og hvordan I skal gribe ønsket om nye vaner an.
  • Måske har dit barn svært ved at lege selv
  • Måske er det blevet svært for jer at finde fodfæste i, hvornår I skal træde i "ledelsestrøjen" og hvornår I skal være mere med på jeres barns præmisser.

Hvordan fungerer det?

Gennem små videoklip af dig og dit barn, vil jeg sætte lys på og sammen med jer, genopdage de elementer af ressourcefyldt samspil, som I allerede har.
Det I dybest set ønsker skal gro og blive en større del af jeres samvær i familien.
Marte Meo er en tilgang, hvor du vil opleve, at vi stiller skarpt på det der virker - også selvom det for nogen, kan være netop følelsen af, at samspillet, samarbejdet, nærheden er blevet mere kaotisk end positiv.

I vil få helt små konkrete og overførbare øvelser med jer efter hver tilbagemelding.

I vil genopdage de virksomme ingredienser, som al samspil og udvikling grundlæggende bygger på.
Ved at opleve jer selv og jeres barn på små videoklip, vil I både få viden med jer, som hvis I tager et kursus, læser en bog eller artikler og samtidig, vil videoklippene give jer en mere sanselig og indre oplevelse af det, der giver mening ind i jeres lille familie - ind i samspillet mellem netop dig og dit barn. Dette vækker både følelser og lyst til handling og justering.



Min erfaring

Jeg har flere års erfaring med Marte Meo terapi forløb rundt omkring i institutioner i Aarhus kommune. Her arbejder jeg tæt sammen med pædagoger og forældre i forløb omkring deres børn. Altid ud fra ønsket om - at de voksne, tættest på barnet, ønsker at blive klogere og udvide deres egne kompetencer til at støtte, møde og forstå børnene indefra og endnu bedre. Dermed får de voksne redskaber med til, at ændre på små elementer i deres tilgang og samspil, for derigennem, at opnå en bedre kontakt og samhørighed med børnene.

Ved siden af forløb i de institutioner jeg er tilknyttet, har jeg ind i mellem forløb hjemme i familierne, som en del af et større samarbejde.

Jeg har erfaring med at gennemføre forløb både ved fysiske møder eller som online forløb, hvis eksempelvis afstand er en faktor.


Jeg mærker stor efterspørgsel på netop denne konkrete og visuelle form for familievejledning rundt omkring, hvor jeg kommer.

Jeg har gennem tiden fået flere forespørgelser på private forløb og jeg har nu valgt også at tilbyde private familievejledningsforløb ud fra Marte Meo metoden.

Du er mere end velkommen til at kontakte mig for at høre mere.


Udtalelser fra klienter - Kropsterapi

Kropsterapi
"Det er noget helt særligt med en behandling der både styrker krop og sind. Jeg går altid derfra med fornyet og forløst energi både fysisk og mentalt. Heidi har stor psykologisk indsigt. Altid professionel, omsorgsfuld og empatisk.

Yderst gavnligt for mig med en behandling der forbinder krop med tanker....eller nærmere - hjælper kroppen lidt mere tilstede.

Jeg har fået 10-15 behandlinger.
Min varmeste anbefaling til Heidi Smith - Kropsterapi"


Skolelærer

Kropsterapi

"Jeg har købt et forløb hos Heidi, og det har været en virkelig god oplevelse. Heidi er empatisk, dygtig og jeg har følt mig i trygge hænder hver gang.

En behandling jeg varmt kan anbefale.

Tak Heidi, for et godt forløb"


Louise - Mor og Coach

Kropsterapi

"Jeg har været med helt fra start, mens Heidi endnu var under uddannelse.

Heidi er mega dygtig og grundig til både at bygge bro mellem krop og sjæl.

Heidi er nærværende, fokuseret og man kan føle sig helt tryg i hendes hænder.

Jeg får stadigvæk behandlinger af Heidi, fordi disse er med til at give mig en god balance mellem mental overskud og kropsbevidsthed.

Jeg kan klart anbefale Heidi som din kropsterapeut"

Pædagogisk vejleder

Kropsterapi

"Heidi er roen selv.

Hun formåede meget hurtigt, at skabe et rum hvor både nervøsitet, angst og anspændthed var helt naturligt og velkommen.

Hendes rum var et trygt rum. Da sessionen gik i gang havde jeg svært ved, at slappe af i kroppen, men med Heidis fine guidning fandt min krop ro hen ad vejen.

På allerfineste vis, fik hun ikke blot løsnet min krop op, men også åbnet op til de kanaler, der ellers til dagligt kontrolleres med hård hånd fra min side.

Hvad jeg før sessionen så som grænseoverskridende, blev løsnet på en naturlig, let og ligefrem måde.

Heidi greb følelserne uden at gøre et stort nummer ud af det - hvilket for mig føltes godt i situationen, med henblik på min nu sårbare transparens.

Efter mødet var jeg lidt svimmel, let og overrasket. Overrasket over det rum hun fik skabt, hvor nemt hun ramte min kerne, og hvor hurtigt hun fik åbnet mig op.

Jeg sender min varmeste og bedste anbefalinger til Heidi"


Siri - Pædagog og Mor

Kontakt mig den vej du bedst kan lide

  • Brug formularen her
  • Skriv en mail
  • Ring
  • Book direkte via link til bookingsite
  • Find mig på facebookmessenger

Find de forskellige veje lige nedenfor


 
 
 
 
Kropsterapi barn
Kropsterapi ung
Kropsterapi voksen
Familievejledning - Marte Meo forløb
Vejledning gruppe af familier/forældre
Andet
 
 
unsplash